Elev/karrierevej hos os

Går du med tanker om en karriere som revisor, så kan denne sagtens starte hos os. Hos Multi Revision I/S uddanner vi hele tiden elever og har en lang historik for dette. Vi sætter stor pris på til enhver tid at have unge mennesker på kontoret, som er under uddannelse, og er overbevist om at det er med til at løfte hele kontoret, både med de faglige ting som uddannelserne giver men også hvad angår værktøjer, IT systemer osv. hvor det er godt for kontoret at få input udefra.

Vi bakker vores elever op og skræddersyr den uddannelse de måtte ønske sig sammen med eleven. Det er i høj grad op til eleven at være med at bestemme om der startes på HD med det samme og hvad der skal ske efter elevuddannelsen. Dette afhænger ofte også af hvad baggrund de enkelte elever kommer med.

Vores udgangspunkt er vi tilrettelægger uddannelsen sammen med den enkelte medarbejder og har ansatte, der efter endt elevtid ønsker at læse videre og andre der gerne vil holde pause i nogle år. Hos os er begge dele fint – da det er vigtigt at tempoet passer til den enkelte.

Senere i karriereforløbet kan det være cand. merc. aud. eller lignende der kan komme på tale og igen sker opstart efter en fælles dialog, hvor vi stiler efter at der startes på det tidspunkt hvor det fagligt set passer bedst til medarbejderen. Det kan både være et problem at starte for sent – men faktisk også for tidligt, da man klart lærer bedst når niveauet passer til det man udfører af opgaver i dagligdagen.

Forestiller du dig, at din karrierevej skal bringe dig hele vejen frem til eksamen som statsautoriseret revisor, er det også muligt hos os – her vil der til sidst være en del planlægning af forløbet, da det er en krævende uddannelse og eksamen.

Er det et job i revisionsbranchen du søger så skriv os en uopfordret ansøgning. Er det som elev du søger bør du have mindst HF, HHX eller STX med et gennemsnit på 8,5 for at kunne komme i betragtning.

Vi ønsker dig held og lykke med dit valg.